Skal jeg bruge META keywords?
Om du skal bruge META keywords?
Der er nogen emner der bare aldrig vil dø. I takt med der kommer nye mennesker til rundt omkring, samt gamle i gårde der hårdnakket er af den overbevisning, at hvad der gjaldt i 1995, gælder stadig. Lad mig slå fast med det samme, det postulat passer 100% ikke med virkeligheden.
Hvad er META og hvordan bruger man den?
META er den tekst som kan skrives en en hjemmesides header, det vil sige mellem tegnene <head></head>. Den kan være af forskellig karakter og beskrive forskellige ting. Værd at bemærke er at det kun er søgemaskinerne der læser den, da det ikke er synligt for en almindelig besøgende på hjemmesiden. Du skal kunne se selve koden for hjemmesiden for at se den.

Meta tags
Grundlæggende beskriver META hjemmesiden på et par linier. Der findes en lang række META attributter som er mere eller mindre kendte og brugte, men de to mest anvendte er ”description” og “keywords”.
Førstnævnte bliver flittigt brugt af søgemaskinerne, har du beskrevet sidens indhold her, er det præcis det søgemaskinerne vil gengive når siden dukker op i søgemaskinernes resultatside. Har du derimod ikke skrevet noget, vil søgemaskinerne selv plukke noget tekst fra siden og bruge dette. Dette kan både have fordele og ulemper, læs mere om dette i mit indlæg omkring META description.
“Keywords” derimod er en helt anden snak. Som nævnt i starten indlægget er der folk der VIL bruge disse søgeord til hver side på deres hjemmeside, så lad dem endelig det. Det har som udgangspunkt ikke nogen dårlig påvirkning i henhold til indeksering og pagerank hos søgemaskinerne, men det har ligeledes heller ikke nogen positiv effekt.
Både Google, Yahoo og Bing i skrevet rækkefølge, valgte i slutningen af 2009 at udfase deres brug af “keywords” i META-tag´et. Grunden er enkel, det var alt for let at misbruge.
I teorien kunne du have en hjemmeside omhandlende “A” men have “keywords” omhandlende “B”. Hvem vil have interesse i det? Det vil alle dem der for alt i verden vil have folk ind på deres side, hvad de søgte efter er underordnet, bare de lander på deres side.
Porno og gambling industrien har nok været store syndere i dette misbrug, men fakta er, at deres funktion i dag er lig med ingenting.
Retfærdighedsvis skal det nævnes at Yahoo stadig bruger dem som hjælpemiddel til at indeksere med, men det har ikke nogen indflydelse på hvor du ligger henne i deres ranking af din side. Bing udtalte at det stadig er en god og legitim måde at score en lille smule point på.
Min holdning er: Lad være med at bruge mere end 1 minut på disse ord, brug dem kun hvis det får dig til at sove bedre om natten, de er spild af tid. Den tid du gransker hjernen for fantastisk sigende og ikke brugte “keywords”, skulle du hellere bruge på at skrive en ordentlig tekst, da det rent ranking mæssigt giver meget mere.
Husk! Søgemaskinerne er der for din skyld, de er dine venner, lad være med at prøve at snyde dem.


