Duplicate content
august 6, 2011 SEO - Teknikker
Duplicate content er en af de største syndere når det gælder seo og sider der ikke ranker ordentligt hos søgemaskinerne. Mange er ikke klar over dette, eller negligerer betydningen af det.
Undgå Duplicate content for enhver pris!
Hvad er duplicate content så egentlig? Lad os lige slå det fast til at begynde med. Duplicate content betyder duplikeret indhold, eller kopieret indhold om du vil.
Har du 2 sider på din hjemmeside med identisk indhold, er du offer for duplicate content. Det trækker ned hos søgemaskinerne, da de forlanger unikke tekster eller indhold hvis du skal opnå et plus i deres sorte bog. Identisk indhold behøver ikke engang være en fuld side, det kan være dele af en side, eller en side hvor tekst er det samme men med andre billeder. Det opstår meget ofte på grund af dovenskab eller manglende tid hos dem der vedlige holder hjemmesiderne.
Et andet eksempel på kunne være at du har 2 eller flere hjemmesider på forskellige adresser, men du ønsker det samme vist på dem alle sammen. Det tolker søgemaskinerne også som duplicate content, så hvis du tror at du får flere besøgende af at sprede din hjemmeside ud på flere URL´s så tager du grueligt fejl.
Generelt kan det anbefales at undgå følgende scenarier:
- www.websides.dk og websides.dk - Din side virker både med og uden www.
- Blanke sider – bruges ofte i forbindelse med php programmering.
- Printervenlig version – Denne er ofte en kopi af en side uden billeder og andet overflødigt.
- Sortering i eks. varekatalog – Sortér efter Pris, Navn, Nummer – Flere identiske sider her sat forskelligt op.
- Produkt varianter – En side for en grøn kopholder, en for en gul, en for en rød osv.
- Forkortet adresser – Grundet sidens kodning får du en meget lang adresse og vælger derefter en løsning hvor du kan lave en forkortet udgave af adressen – Du har nu 2 identiske sider.
- Decideret kopieret indhold – Du har kopieret tekst fra en anden side og sat ind på din.
At drive en webbutik og søgemaskineoptimere
Som det måske fremgår at listen ovenfor er der rigtig mange faldgrupper for netop webbutikker. Skal man gå på kompromis med søgemaskine optimering for at tilbyde kunderne en behagelig oplevelse i butikken, eller handler det bare om at få folk ind i butikken så de kan smide nogen penge efter dig?
Det spørgsmål kan jeg ikke give dig et 100% konkret svar på, men jeg kan guide dig i den retning jeg mener er denne mest givne på lang sigt.
Det er klart at søgemaskineoptimering betyder rigtig meget hvis du vil sælge på nettet, uden kunder intet salg, så enkelt er det. Når det er sagt, mener jeg ikke at du bør gå på kompromis med brugervenligheden i din butik. Du kender det fra dig selv, er det for besværligt at finde produkterne du søger, kan du ikke sortere efter pris, er priserne udelukkende opgivet uden moms, så finder man et andet sted at handle, der er jo heldigvis mange om budet.
Kort og godt, hvad nytter det med 20% flere besøgende i din butik, hvis din konvertering falder med 40% grundet manglende brugervenlighed i et resultat af top-tunet seo?
For ejeren af en webbutik kan jeg anbefale bogen “E-pusher” af Martin Thorborg. Den berører alle de problemstillinger der er ved en webbutik og guider dig stille og roligt igennem faldgrupperne.


